Landbruget Thorshøjgaard
Thorshøjgaard er et levende, selvforsynende og ekstensivt landbrug. Det er alsidigt med høj biodiversitet i jord, planter, mikroorganismer og husdyr.
Niels Stokholm købte Thorshøjgaard i 1975 og omlagde den straks til biodynamisk landbrug, Niels Stokholms samleverske fra 1997 Rita Hansen fortsætter driften sammen med sin søn Simon-Tim som især efter at Niels blev syg i 2017 har prioriteret først og fremmest at få vores øko-mærke igen og dernæst efter Niels`s død i 2022 også at få vores Demeter certificering hvilket vil lykkes her i 2025. Det at drive Thorshøjgaard både biodynamisk men også med stort fokus på gården som bevaringscenter for gamle husdyrracer står vores hjerte nært.
Vi føler at kærligheden til alt levende, lige fra de mindste mikroorganismer og til de fjerneste fiksstjerner, betyder at vi ikke er i stand til hverken at tilføre kemikalier af nogen art i jorden eller bringe unaturlige vækst processer ind i dyr og planters liv, det må der tages hensyn til når man gerne vil bevare alt og alles sundhed og velvære.
Det handler for os ikke kun om at bevare de få ægte husdyr der dog er tilbage, men netop at bevare dem på en sådan måde at de har mulighed for at bruge deres instinkter fx ved at tyren går med køerne i flokken og at der kælves om foråret og kalvene går sammen med flokken i skov og eng for at finde naturens egen føde, ligesom naturens dyr også gør det, men den menneskelige kontakt med husdyrene er epigenetisk en del af flokkens tilhørsforhold/symbiose med mennesket/bonden som jo kort fortalt sørger for vinter-hø-fodring, malkning m.v. det tætte forhold til gavn for alle parter føler vi stor taknemmelighed for, fx når hønen sørger for æg og vi til gengæld hegner for at holde ræven væk, På den måde er vores stærke forbindelse til Moder Jord når vi i kærlighed modtager vores føde og sørger for at dyrene under vores vinger føler sig trygge og tillidsfuldt ved at de ikke vil mangle føde.
BOGEN: Kærlighed til alt levende
Bonden fra den prisbelønnede film fra DR1 “Så meget godt i vente” har en særlig indsigt i jorden, dyrene og planterne og lever i overensstemmelse med den. Noma og verdens bedste kokke henter råvarer hos ham. Dette er hans fortælling.
Slagtning
Vi slagter hvert efterår/vinter så vi holder bestandene på det antal der er passende for gårdens areal, dvs ca samme antal moderdyr og handyr med opdræt. Det er skønt at følge årets gang i alle de forskellige dyre flokke.
For nogle år siden kom slagteren her på gården og skød/skar dyret og derefter trak det ind i sin bil til slagteriet, der kom dyrlæge 1-3 dage før for at sige god for at dyret var sund og rask. I dag siger reglerne at dyrlæge og slagter skal komme samtidig og det gøres derved umuligt (koordineringen og dermed prisen er umulig at efterleve) Skønt det at dyret fødes og dør/afbløder her på gården har en stor værdi.
Det lille slagteri der ligger i Slangerup Harald Hansens eftr. Har i mange dyregenerationer slagtet vores dyr også dengang det var muligt at få slagtet her på gården. Når kødet har hængt så længe det skal så kommer Kødsnedkeren og henter det han får det hjem, parterer og pakker det som vi har bestillinger til og resten vakuumeres til salg herfra gårdens frysere. Dvs. at vi ikke altid kan have det ønskede og nogle gange kun meget lidt, da vi herfra kun sælger kød fra egne dyr, og vi har det altal dyr i flokkende som passer til vores areal af marker og afgræsningsområder. Idet vi ikke ønsker at fodre gårdens dyr med andet end der vokser på vore egne biodynamiske-biodiverse marker.
Kompost og præparater
Vores kompost består af hele vinterhalvårets kokager leveret på halm i løsdriftstalden som vi hvert forår muger ud og lægger i markstak, her tilføres markstakken de biodynamiske præparater og den ligger så og modner i 2 år før det spredes ud på den eller de marker der der skal pløjes for så at nære jorden så rødderne fra det urte-græs og korn vi sår, kan får næring fra den berigede jord.
Ko flokken betyder alt for jordens nærring og når koflokken så udelukkende får at spise hvad der har vokset her på markerne så kan koen ikke mangle noget (fx mangan som ellers mangles i nordsjælland) da det gøres tilgængeligt netop ved denne symbiose virker i at disse køer i generationer lever på netop disse områder.
At styrke helheden lige fra fjerne fiksstjerner til de mindste microorganismer dybt inde i jorden. og også os, mærker vi når vi indgår som en del af naturens virke ikke mindst ved selv at lave og anvende de biodynamiske præparater, det hele hænger sammen og afhænger af hinanden, vi arbejder sammen med naturen og ikke imod. Vi laver stort set alle præparater fra vegetationen her fra egne marker, åer, eng og skov.
Det er jordens egne grundstoffer vi udvinder på naturlig vis: Jern fra brændenælden, fosfor fra Baldrian blomsten, (brændenælde), fosfor (baldrian), (egebark), (kamille), (mælkebøtte), (røllike), derud over er humus og kisel Som vi udvinder fra planter der vokser på på markerne og ved åen, fx presser vi saften ud af baldrian blomsten, den indeholder fosfor som vi bearbejder homøopatisk og det sprøjtes ud over komposten. præparaterne trækker div stoffer ind i komposten hvor det virker i 2 år hvorefter det spredes ud på markerne. Meget forskning er gjort i de nu 100 år (siden 1924) hvor denne fremgangsmåde er anvendt rundt om i verden og det viser hvordan den biodynamiske metode virker sammenlignet med økologisk og konventionelt se DOK-forsøgene her.
Præparat-møder holdes hen gennem året rundt om i landet hvor vi hjælpes ad med at fremstille og opbevare de færdige præparater..
De gamle sorter
Det er meget vigtigt at så de gamle sorter af korn og grønt, da de ikke er industri-fremstillet, i år 2024/25 har vi sået sorten goldritter som vi har fået hjem fra Landsorten som vi nu samarbejder med, vi har før haft ølandshvede og svedjerug som vi har dyrket og heraf også brugt egen såsæd, det er håbet at vi kan lykkes med goldritter på den måde også. Ved at dyrke vores eget korn kommer gårdens egen smag frem da ingen har samme sammensætning i jord eller kompost hvilket gør de gårde der arbejder på denne måde, rundt om i verden, hvor intet tilføres udefra men fungerer som en helhed i sig selv, da bliver fødevarerne virkelig unikke.
Hø og halm
For vinter fodring af koflokken, fåreflokken, og også lidt til høns og grise – laver vi hø på 8 af vore 9 marker a ca 4 ha. Det består af forskellige græsser og flere forskellige urter så som kommen, cikorie, kløver, … Vi har før i Niels Stokholms tid lavet små letpressede baller, nu er maskinerne dertil så gamle at vi ikke engang kan få reservedele dertil, og vi kan ikke samle de mindst 15 m/k som det krævede i 2 måneder på kost og logi for at lave dem, samle dem og stable dem oppe på loftet over kostalden. Og økonomisk kan det heller ikke lade sig gøre så i dag bruger vi naboen der har maskinstation, det er klart en helt anden stemning men sådan må det være.